Download version
2.839 her.
Lidt historie
BST Utilities kom til verden i 2002, fordi Excel dengang ikke var særlig stabil når man brugte avancerede regneark. For at undgå tab af data, programmerede jeg et lille simpelt system som jeg valgte at kalde AutoBackup.
Et lille Backupprogram som tog løbende backup af dit arbejde, mens du arbejder.
Der var ingen menuer, ingen fancy funktioner, men kun AutoBackup....
Langsomt kom flere hjælpeværktøjer til, og det første i rækken hed 'Indsæt Speciel Værdier' som gav mulighed for genvejstasten CTRL+Q til netop Indsæt Speciel Værdier. Meget nyttig funktion som Excel stadig ikke har en decideret genvejstast til.
Mange vinteraftner i privat regi blev brugt på programmering og efterhånden greb projektet om sig og blev til et lille program som jeg kaldte BST Utilities. Dette navn blev valgt fordi jeg på daværende tidspunkt var afdelingsleder for afdelingen Business Support Team som brugte dette værktøj i dagligdagen. (BST var en højt specialiseret afdeling for planlægning, rapportering, statistik og forretningsudvikling i et stort dansk callcenter)
Nu
Nu mange år efter, findes BST Utilities over alt i Danmark og flere steder i Norge og Sverige, primært hos mennesker som arbejder med professionelt med Excel. De over 120 indbyggede værktøjer er blevet en vigtig del af dagligdagen for rigtig mange mennesker.
Der er mange som har skrevet til mig at de nærmest ikke kan bruge Excel uden BST Utilities er installeret, det er lidt af en succeshistorie må man sige.
Det er klart at det har taget en hulens masse timer at udvikle, men det er umagen værd når så mange bruger værktøjet.
En måling fra marts 2021 viser at 1.335 brugere har BST Utilities installeret og brugt mindst én funktion på denne måned.
1.009 af brugere benytter seneste hovedversion.
Mange virksomheder og faktisk også mange private har valgt at købe en registrering og er på den måde med til at gøre det hele muligt. Udviklingstid koster penge, mange penge.
Det er vigtig at bemærke at BST Utilities altid er helt GRATIS for private. Virksomheder som benytter programmet skal registrere sig og private er meget velkomne til at støtte projektet med deres registrering også.
Programmet er gennemtestet, kontinuerligt opdateret og registreringen opkræves på faktura, så vi opbevarer ikke informationer om dit dankort, konto eller andet.
Hvis du interesseret i at læse mere om min arbejdsmæssige baggrund, kan det findes i min profil på LinkedIn
Rigtig god fornøjelse med BST-Utilities.
Allan Thustrup Mortensen
BST-Utilities - En del af Excel-regneark.dk